Drømmepraktik i København

Fra august til november var jeg i praktik i København. Jeg arbejdede på Nordisk Ministerråds sekretariat på tolke- og oversættelsesenheden. Sekretariatet har ansvar for den daglige drift af det nordiske regeringssamarbejde, og tolke- og oversættelsesenheden har hovedansvaret for oversættelses- og tolkningstjensterne i både Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

Mit ansvar som praktikant var at hjælpe til med koordination af årets største møde – Nordisk Råds session. I 2015 arrangeredes mødet i Reykjavik, og jeg som praktikant fik også lov til at komme med. Meget flot! Under sessionen så jeg, hvor hektisk det kan blive, når tekster skal oversættes hurtigt, eller når man får en tale i sidste minut, og man skal løbe med den til tolkekabinerne. Trods travlheden var det en fin oplevelse, og oplevede og lærte så meget.

Nordisk Råds session 2015. Billedkilde: norden.org

Selv om rejsen til Reykjavik var fin, så var det kun en lille del af praktikken. Forberedelserne inden sessionen tog flere uger, og da havde jeg også mange forskellige opgaver. Jeg skulle oversætte nyheder fra de nordiske sprog og engelsk til finsk, læse korrektur og publicere blandt andet webnyheder samt diverse officielle dokumenter på Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds fælles websted www.norden.org. Dertil har jeg assisteret i koordination af oversættelsesbestillinger. Jeg sendte tekster til oversættelse, modtog færdige oversættelser og sendte dem til arbejdsgiverne. Dertil havde jeg kontakt med freelancetolke om deres tolkningsopgaver og forberedte samt leverede materiale til dem.

Og alt dette er det bedste, jeg nogensinde har arbejdet med! Jeg kan virkelig anbefale denne praktik for alle, som er interesserede i de nordiske sprog, oversættelse og tolkning. Jeg fik muligheden for at arbejde i et hyggeligt nordisk miljø med venlige mennesker. De tre måneder, jeg boede i smukke København, var en af de bedste tider i mit liv.

Nordisk Ministerråds sekretariat i København. Billedkilde: norden.org.

Cecilia

Hvad hedder du på dansk?

Til denne uges konversationsmøde diskuterede vi navne. Vi kan ikke huske, hvordan vi kom ind på det emne, men det resulterede i, at vi alle fik danske navne. Nogen af os har meget typiske, finske navne, og de kan derfor ikke ”oversættes” direkte til dansk, mens andre af os har navne, der fungerer på næsten alle sprog. Maria er f.eks. stadig Maria, og Barbara hedder også Barbara på dansk, mens Saanamaria nu bliver kaldt Annamarie på kurset. Vi, der skriver dette, er altså ikke Linn og Annu, men Alice og Anna (med bred københavnsk udtale).

Systemerne omkring navne er forskellige i Danmark og Finland. Kim synes, at vi finner har mange fornavne sammenlignet med danske navne, hvor vi derimod synes, det er mærkeligt at man kan have flere efternavne. Det kan være svært at vide, hvordan man finder en danskers navn i telefonbogen (hvis man stadig bruger sådan en...),  fordi man ikke ved, hvilket efternavn der kommer først.

Det, som mange af os er skuffede over, er, at vores navne lader til at være for svære at stave for mange. Vi er tit nødt til at stave vores navn f.eks. i telefonen, eller når vi melder os til et eller andet. Anna har blandt andet heddet Sarlin, Särlin, Farin, Ferlin, Sarin og Börlin til efternavn (og ingen af dem er altså rigtigt), mens Alice er blevet kaldt Linda, Linnea, Lind eller Cind til fornavn (det sidstnævnte dog kun på en konvolut).

Til sidst blev vi inspireret af navneoversættelse og fandt på et mere ”finskklingende” navn til vores danskunderviser og ønsker hermed hele konversationsgruppen og Kimmo Länsi en god weekend!

Anna og Alice

P.S. Hvis du gerne vil læse om Danmarks mærkligeste navne, så klik her.

Wienerschnitzel – sådan som den bør smage

Kød

En wienerschnitzel kan kun laves af kalvekød, intet andet.

Schnitzlen består af inderlår (11) eller bov (10).

(Wikipedia)

Bank kødet ud med kødhammeren så det bliver ca. 4 mm tykt over det hele, men vær forsigtig; Der må ikke gå hul i kødet! Drys lidt salt og peber på hver side.

Panering

Ingredienser: mel, æg, rasp

1. Vend kødet i mel.

2. Rør ægget sammen og vend kødet i det.

3. Vend derefter kødet i rasp.

Fedt

Panden skal være dyb, og der skal være så meget olie, at schnitzelen kan svømme i panden. Læg schnitzlen i panden, når olien er varm. Vend schnitzlen og steg den i cirka 3-5 minutter.

Hvad kan man ifølge traditionen spise til?

(http://www.plachutta.at)

Kartoffelsalat, persillekartofler og tyttebærmarmelade.

Barbara og Petteri

Interview med Maja Lei Jacobsen

Denne uge havde vi en gæst på vores lektion. Hun hedder Maja Lei Jaconsen og er en af Kims venner fra Danmark. Vi interviewede hende om det danske skolesystem, og hvorfor hun er i Finland.

Hvor kommer du fra?

Jeg har boet i Århus, siden jeg var 14 år. Før det boede jeg flere forskellige steder, fordi vi flyttede meget.

Har du været i Finland før?

Ja, jeg har været her fem gange før. Første gang var jeg på et finskkursus på Hanaholmen år 2008. Efter det har jeg besøgt Kim i Helsingfors og i Vasa.

Hvad arbejder du med?

Jeg er lærer i dansk og religion på Ikast-Brande Gymnasium, som ligger i Vestjylland. Gymnasiet har 800 elever. Der er 30 klasser, og i hver klasse er der cirka 28 elever.

Hvorfor er du i Finland?

Jeg er her for at arrangere et samarbejde mellem mit gymnasium og et gymnasium her i Vasa. Samtidig besøger jeg også Kim.

Hvad går samarbejdet ud på?

Tanken er, at eleverne skal besøge hinanden i Finland og Danmark, så de kan opleve en anden nordisk kultur. Lige nu har vi samarbejde med mange andre steder i verden, men ingen i Norden. Vi vil gerne have et samarbejde med netop Finland, fordi det er lidt mere eksotisk end Sverige og Norge.

Hvordan ser gymnasierne i Danmark ud?

Der findes en del forskellige linjer i de danske gymnasier, så der findes noget for næsten alle interesser. Jeg underviser selv på STX, altså studentereksamen, som indeholder en humanistisk-sproglig linje, en naturvidenskabelig linje og en samfundsfaglig linje. Desuden underviser jeg på HF og EUX, altså højere forberedelseseksamen og erhvervsuddannelseseksamen. Det er tre meget forskellige linjer med forskellige elever, men alle er lige udfordrende og interessante at undervise på.

Den danske karakterskala ligner ikke den finske. Kan du fortælle om den?

Den danske karakterskala er lidt speciel, for den ligner ikke andre landes systemer. De fem bedste karakterer hedder 12, 10, 7, 4 og 2, og så har vi to, som er ikke bestået, nemlig 00 og -3.

Bruger du teknik i undervisningen?

Ja, alle elever har egne computere eller iPads, også i folkeskolen. Det findes gode muligheder for at lade computerne op i klasserne. Der findes smartboards, men de bruges sjældent i undervisningen.

Kan eleverne koncentrere sig om undervisningen, når de sidder ved en computer?

Eleverne er vokset op i et teknologisk samfund, så det er normalt for dem at bruge computere. De har brug for noter fra undervisningen, og derfor er det vigtigt, at de koncentrere sig. Jeg har ikke lagt mærke til, at koncentrationen er blevet dårligere, men det er sikkert lettere at miste koncentrationen, når du arbejder ved en computer, end hvis du skriver i hånden. Af og til kan det være forstyrrende at undervise i en skov af computerskærme.

Saanamaria, Maria & Ella

Nybegynderes syn på dansk

For en måned siden begyndte vi vores studier i svensk ved Vasa universitet. Ingen af os havde tidligere været i kontakt med dansk, på nær via tv, så da Kim præsenterede sig selv på vores anden dag på universitetet, var det første gang, vi hørte dansk i virkeligheden.

For mig, der er finsksproget, er det en udfordring overhovedet at forstå talt dansk; tekster går det bedre med. For mig, der er svensksproget, er det ikke så stor en udfordring at forstå hverken talt eller skrevet dansk, men at skulle begynde at udtale selv bliver sikkert en udfordring.

Hvorfor valgte vi så et dansk konversationskursus allerede nu? Vi vil lære at forstå dansk bedre og forhåbentlig også kunne tale en lille smule dansk, når kurset er slut. Dette er en god måde at lære sproget på, eftersom vi arbejder med mange forskellige emner.

Maria og Nelli

Hej allesammen!

Vi er en gruppe studerende, som elsker Danmark og det danske sprog så meget, at vi gerne bliver på campus efter de rigtige forelæsninger for at deltage i et frivilligt konversationskursus på dansk. De fleste af os studerer på enheden for nordiske sprog her ved Vasa universitet, men vi har også studerende fra tysk og engelsk og endda en studerende fra Østrig.

Vi mødes hver tirsdag for at snakke dansk sammen i en time. Vi plejer at tale om dansk mad, nyheder, kultur, og hvordan man bruger danske bandeord. Vi snakker også om, hvordan vores dag er gået. 

Med den her blog vil vi vise at vi ikke kun taler, men også skriver dansk. Vi opdaterer bloggen en gang om ugen, men vi ved endnu ikke, hvad vi skal skrive om. Det må være en overraskelse; vi finder på ting at skrive om på vores gruppemøder.

Som danskerne ville sige: Stay tuned!